”Indfødte sprog var generelt forbudt”: Kostskoler og sprogdød i Nord Amerika

images 20

Hartmut Lutz er født i april 1945 i Slesvig Holsten. Hans familie var selv flygtet østfra, som så mange tysker som levede i hvad nu er Polen. Han har beskæftiget sig i sit liv med mindretal og især med indfødte folk fra Nord Amerika. Han har undervist litteratur mange forskellige steder i Europa og Nord Amerika, og han har tilbragt de sidste år af sit forskerliv i Greifswald, Tyskland. Jeg har flere gange mødt ham og sin kone.

Lutz har skrevet en del bøger og mange artikler. Han seneste (sidste?) bog hedder    [Erindringer fra Skildpaddeøen [en indfødt term for Nord Amerika]. Eller: alt er forbundet].

Jeg har læst bogen, og syntes den var spændende at læse, morsom, rørende og informativ. … ↪

Er engelsk et hverdagssprog i Danmark?

Skaermbillede 2025 01 29 200953

I november 2024 udkom bogen Engelsk i Danmark: What’s the story?, som er skrevet af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen. Bogen bygger på et forskningsprojekt ved Københavns Universitet med den mindre spiselige titel English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape – på dansk Engelsk og globalisering i Danmark: Et sociolingvistisk landskab i forandring. I daglig tale kaldes projektet blot Enida-projektet.

Bogen betegnes som en formidlende bog, hvor forfatterne fortæller om, hvordan engelsk har fået den rolle, som det har i Danmark, og hvad den rolle egentlig indeholder – og så åbner de fire forfattere op for en samtale om, hvad udviklingen af engelsk betyder for menneskene i Danmark. Det beskrives i … ↪

Øer og kreolske sprog

Caribbean the Caribbean Sea more than 7000 islands islets reefs and cays the West Indies 5886696283

I 2018 samledes et dusin sprogforskere få kilometer fra Aarhus Ø, /ˈɔ̰ːwsˈø̰/ på den lokale dialekt, for at diskutere sprog, der tales på øer. Aarhus Ø er et stednavn med et ordspil, der både betyder en ø ved Aarhus og Aarhus Øst. Denne nye del af byen er en kunstig ø i saltvandsbugten overfor byens centrum.

En opdagelse fra mødet vedrører isolater. Isolater er sprog, der ikke har nogen kendte slægtninge. Selvom etymologien af udtrykket ‘isolat’ indeholder den latinske rod for ‘ø’, isola, tales næsten ingen af verdens 140 isolater på en ø. Øsprog er mere tilbøjelige til sprogudskiftning end til kontinuitet. En anden observation er, at en høj andel af verdens 100 nye sprog, kreolske sprog, tales på … ↪

Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse

image003

Historisk lingvistik er den gren af sprogvidenskaben hvor man sammenligner sprog for at finde ud af hvordan de er beslægtede. Det er nok den form for sprogforskning som er mest populær blandt ikke-lingvister. Det skyldes måske delvist at det er naturligt at når man kommer i kontakt med et fremmedsprog, leder man instinktivt efter de elementer og mønstre der går igen fra de andre sprog man kan i forvejen. Således opdager man hurtigt at nogle ord i det nye sprog minder om ord man kender i lyd og/eller betydning. Det er der nemlig altid ord der gør, uanset om de to sprog er beslægtede eller ej, for alene tilfældige ligheder, og så vores menneskelige evne til at associere, vil gøre … ↪

Jiddisch – ej kun et pust fra fortiden

image001

I dag er det Jiddisch Sprogdag. Steffen Krogh fortæller om sproget på dansk, og Justus van de Kamp på nederlandsk og jiddisch.

Én af mange karakteristiske egenskaber ved jiddisch er, at det stikker hovedet frem, hvor man mindst for­venter det.

Hvem ved fx, at animationsfilmfiguren Shrek har sit navn fra jiddisch? Det er ganske vist: På jiddisch, der var ét blandt flere indvandrermål i New York fra slutningen af det 19. århund­rede og frem til slutningen af det 20. århundrede, er det et appellativ med betydnin­gen ‘skræk, rædsel’, og derfra blev det optaget i byens engelske slang. I lødige ordbøger som Oxford English Dictionary (der også tilgodeser det specifikt ameri­kanske ord­forråd) og Merriam-Webster er ordet endnu ikke leksikografisk be­hand­let, … ↪

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪