Udtale

Tanker om fransk i Quebec

Af
Flag Quebec

Dette essay er blevet til på baggrund af tre interview i Århus sommeren 2026 med forfatteren og komponisten Simon Charles André Lemay. Han er født og opvokset i Montreal – en metropol, der er væsentlig større end provinsens hovedstad, Quebec City. Simon har resideret i Danmark i en periode, og her fortæller han gavmildt om sit sprog og sin kultur.

Det generelle canadiske samfund er sekulært og multilingvistisk. Det engelsksprogede samfund i Canada synes mere åbent og mindre låst i hierarkier, f.eks. mellem ansat og chef, end det fransksprogede, mener Simon Lemay. Der bor fransktalende i to provinser, nemlig Quebec (som det blå flag ovenfor symboliserer) og New Brunswick, hvoraf mange er efterkommere af franske kolonialister, der kom til … ↪

Er Kong Frederik begyndt at lyde mere konservativ?

Af
dsc04876 scaled

Ved årsskiftet 2024 holdt Kong Frederik sin første nytårstale som regent efter Dronning Margrethes abdikation. Dermed overtog han også den royale stemme udadtil – ikke kun i indhold, men i måden, der tales på. Vi ved fra sociolingvistikken, at sprogbrug og udtale bærer sociale betydninger. Kongehusets sprog kan derfor tolkes som en bevidst del af dets offentlige image. I dansk peger udtalen af vokalen [a] (som i Anne) på bestemte sociale betydninger, herunder en bestemt social status. F.eks. lyder man ifølge Brink og Lund (1974, 13) mere konservativ, hvis man undgår ’det flade a’ i sin tale.

Inspireret af Harrington et al.s (2000) analyse af Dronning Elizabeths sprogudvikling (hvor det viser sig, at hendes udtale over årene bliver mindre konservativ), … ↪

Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog

Af
Skaermbillede 2025 02 06 082123

Dansk udtaleordbog er et meget flot og brugbart men også kontroversielt værk. Eller på “dansk udtaleordbogsk”: /ˈtæn̰sk ˈuɤ.tsæːl.ə.oɐ.pɔʊ̰ æ et ˈflɒt ɐ ˈpʁuː.pa̰ːt mɛn ˈɒs.ə kʰɒn.tʁo.væɐ.ˈɕɛl̰t ˈvæɐk/. Den er udgivet i 2024 af Modersmål-Selskabet og skrevet af Ruben Schachtenhaufen og – angivet med mindre skrift uden at man får at vide hvilke roller de forskellige forfattere har haft – Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin.

Et flot værk

Som anmelder er man så heldig at få et eksemplar af bogen i hånden. Det er en stor sag, højde og bredde cirka som et A4-papir, nogle centimeter tyk, stift omslag, sat op med god afstand mellem linjer og ord og meget let overskueligt. Og i flotte farver (se figur 1). … ↪

En knirken i halsen – hvorfor danske gymnasieelever har svært ved at udtale spansk

Af
COLOURBOX9052963 scaled

¿Mi casa… Jacobolo Ditzolo. Pablo spaniol?

Ordene stammer fra Jacob Ditzel, en karakter fra TV2’s satireprogram Ditzel All Inklusiv, spillet af komikeren Charter McCloskey. Ditzel er rejst til Mallorca og skal fortælle seerne om, hvordan man ved hjælp af få spanske gloser kan klare sig på ferieøen. Vigtigst af alt minder han folk om, at ”hvis I er en 11-12 år, så er det ’¡no!’ til sangrias cervesas”.

En af grundene til, at det er sjovt, er, at mange danskere har en vis (om end begrænset) viden om spansk, og derfor kan forstå, at der er et eller andet galt med det, der bliver sagt. Ditzel taler ikke spansk, men ”skraldespansk”. Vi har også andre mindre humoristiske udtryk som … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

Glajle International Mowesmålsdaw!

Af

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet … ↪