Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene …

Neo-taler: minoritetssprogenes stolthed

udvalgt billede

I anledning af årsdagen for Miguel de Cervantes’ død fejres Spansk Sprogdag i FN d. 23. april for at anerkende og øge bevidstheden om dets historie, kultur og brug. FN anerkender, udover spansk, også arabisk, kinesisk, fransk og russisk som officielle sprog i organisationen. Ideen om flersprogethed og bevaringen af de mange forskellige sprog findes ikke blot i FN, men også i Spanien. Selvom mange mennesker uden for landets grænser ikke kender til Spaniens flersprogede virkelighed, er Spanien i dag et land, der kan tælle hele seks officielle sprog: spansk (også kendt som castiliansk), catalansk, valenciansk, galicisk, baskisk og aranesisk. Tag bare et kig:

Billede2

Spanien fører sprogpolitik, der fremmer brugen af alle de officielle sprog inden for landets grænser, og …

Esperanto som et nationalsprog: den italienske hær invaderede en rebelsk fremmed magt

806f80ca64b37cac163dba3cfaeb299b 400x 212x300 1

I dag er det Esperanto dag. I den anledning undersøger vi sandhed og virkelighed ved en af de stater som havde Esperanto som nationalsprog. På nuværende tidspunkt en kæmpe film.

I 1968 var verden i oprør. Demonstrationer af unge mod det politiske establishment i større byer i Europa, Nord- og Sydamerika. Det år er det lykkedes en italiensk ingeniør i 40’erne at bygge en ø, lidt som en boreplatform, uden for Italiens territorialfarvand. Giorgio Rosa var hans navn. Hans mikronation, der dækkede 400 kvadratmeter, havde en bar, et postkontor, en restaurant. Turister ankom med båd, hovedsageligt fra havnen i Rimini i Italien, en 20-minutters sejltur. Bygherrerne af øen erklærede uafhængighed, og Rosa blev valgt, eller selvvalgt, som præsident for denne …

Hvordan Jiddisch overlevede under israelsk (genoplivet hebraisk)

Phenicuckoo Cross Zuckermann

I dag er det sprogdag for hebraisk. Det er hvert år den 21. tevet, som er Eliezer Ben Yehudas fødselsdag. Til lejligheden viser Ghil’ad Zuckermann sit syn på det israelske sprogs underliggende rødder.

Først lidt baggrundsinformation:

Baggrund om det hebraiske sprog

Hebraisk blev talt efter den såkaldte erobring af Kanaan (ca. trettende århundrede f.Kr.). Efter et gradvist fald (selv Jesus, ‘jødernes konge’, talte aramæisk i stedet for hebraisk som modersmål), stoppede hebraisk med at blive talt i det andet århundrede efter vores tidsregning. Bar-Kokhba-oprøret mod romerne i Judæa i 132-5 e.Kr. markerer den symbolske afslutning på perioden med talt hebraisk. I mere end 1700 år derefter lå hebraisk komatøst, en slags Tornerose. Det tjente som et liturgisk og litterært …

Den Europæiske Sprogdag 2021 – 20 års jubilæum

EDL Logo1 1

2021 er et helt særligt år. Det er nemlig præcis 20 år siden den første Europæiske Sprogdag blev afholdt! Det Europæiske Sprogår 2001, der blev organiseret i et samarbejde mellem Europarådet og EU, havde succes med at involvere millioner af mennesker på tværs af de 45 deltagende lande. Sprogårets aktiviteter hyldede den sproglige mangfoldighed i Europa og fremmede sproglæring. Efter succesen med Sprogåret besluttede Europarådet, at Den Europæiske Sprogdag skal fejres hvert år den 26. september.

De generelle målsætninger for Den Europæiske Sprogdag er:

  1. At gøre offentligheden opmærksom på vigtigheden af at lære sprog og mangfoldiggøre udbuddet af sprog, der læres, med det formål at øge flersprogethed og interkulturel forståelse;
  2. At fremme den rige sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa,

Et sprog uden land

400px PS mapo 2015

“Jeg har en italiensk kæreste, så nu skal jeg til at lære italiensk.” …. “Jeg skal til Portugal i sommerferien, må jeg låne din ordbog?” …. I Europa er vi vant til, at lande og nationer har hver sit sprog – Danmark har dansk, Sverige har svensk, Tyskland har tysk osv. Men dette er en sandhed med modifikationer. For det første kan et land rumme flere sprog, enten mindretalssprog som tysk i Sønderjylland og dansk på Flensborg-egnen, eller “hele” sprogområder, som fx grønlandsk og færøisk i Danmark, eller sorbisk i Tyskland. For ikke at tale om lande som Indien eller Kina, der hvert rummer i hundredvis af sprog. For det andet kan flere lande “deles” om et sprog, fx Tyskland, …