Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, …

Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Unknown

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af …

Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog

Screen shot 2018 01 25 at 23.58.04

De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.

En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog,

Sprogdiversiteten i Rusland

Red copy of the Russian constitution

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

Det er året for præsidentvalget i Rusland. Der tales russisk i Rusland, men det er ikke det eneste sprog. Ikke kun i Vesteuropa er der sprog der trues af udryddelse, men også i Den Russiske Føderation, hvor der findes en stor mangfoldighed af indfødte sprog. Der lever 144 millioner mennesker i Rusland, og der tales omkring 100 oprindelige sprog. Nogle tales af mere end en million mennesker (armensk, basjkirsk, buryat, dargwa, ingush, kabardisk, karachay, komi, kumyk, lak, lezgisk, mari, ossetisk, romani, russisk, russisk tegnsprog, tatarsk, tsjetjensk, tsjuvash, tuvansk,tysk, udmurt, yakutisk), andre uddør sandsynligt …

Wonderstruck: Verden set fra døve børns perspektiv

wonderstruck

Wonderstruck er baseret på en roman af Brian Selznick.

I traileren til filmen ser man en pige, filmet i sort-hvid, som får en bog om mundaflæsning. Man ser en dreng, filmet i farver, som på flydende engelsk siger, at han er døv. Sådan en film kræver en anmeldelse, så vi tog ind for at se filmen, da den fik premiere i Øst for Paradis i Aarhus. Indledningsvist skal det nævnes, at dette ikke er en traditionel anmeldelse af filmens handling som sådan, men nærmere en gennemgang af de sproglige emner, som vi synes filmen bringer på bane.

Filmen følger to tidslinjer. Man følger en 12-årig pige i året 1927, som tager ud for at lede efter sin mor. Alle scener …