Verdens første Twitter-konference om lingvistik – nu på lørdag!

twitterconf 1

Vil du med til en gratis, online lingvistik-konference nu på lørdag? Så er der gode nyheder!

Lørdag d. 5. december kan du nemlig følge med i verdenshistoriens første Twitter-konference om lingvistik, Linguistweets! Konceptet er enkelt: I løbet af et tidsrum på 15 minutter præsenterer forskere deres research gennem maksimalt 6 tweets, alle hashtagget med #linguistweets. Det eneste, du skal gøre, er at søge på hashtagget på Twitter, så kan du følge med!

Det er den brasilianske lingvistik-forening Abralin (Brazilian Linguistics Association), der står bag Twitter-konferencen. I sommers var foreningen arrangører af Abralin Ao Vivo, et enormt  YouTube-konferenceevent om lingvistik – begge konferencer er et forsøg på at imødegå de begrænsede muligheder for at rejse, som alle i verden i øjeblikket oplever pga. Corona-pandemien. Desuden slår Abralin med konferencerne et slag for open science: at alle skal have lige muligheder for adgang til ny sprogforskning af høj kvalitet.

Du kan se konferenceprogrammet her.

Skriv en kommentar