Det intj så ring’ endda!

Af
abc

Anmeldelse af ABC: Michaels ABC på wæjlbomol af Michael Bach Ipsen, illustreret af Rasmus Damsgaard

Michaels ABC på wæjlbomol er en gennemarbejdet og humoristisk hyldest til vendelbomålet, som ikke blot underholder, men også skaber en bro mellem dialektens rødder og en moderne formidling. Bogen er en blanding af den klassiske børne-ABC (som de fleste nok kender bedst fra Halfdan Rasmussen), lokal sprogkundskab og nordjysk lune, som ikke kun henvender sig til indfødte ’wæjlbomol’-kendere, men også vil forbinde vendelboernes unikke dialekt med et større publikum – f.eks. tilflyttere til Vendsyssel.

Ipsen tager med sin ABC fat i vendelbomål, der – som mange andre dialekter – har været på tilbagetog de sidste mange år. Det gør han med sine 29 alfabetrim klædt … ↪

Tosprogede skoler i en flersproget kontekst: galt eller genialt?

Af
Picture 1

”Tosprogethed” som begreb i danske medier og skoleregi kan ofte se sig præget af en negativ klang. Skoler med mange tosprogede børn ses ofte som ”en særlig udfordring” forbundet med socioøkonomisk besvær, typisk om ”elever med indvandrerbaggrund” (jf. skole-foraeldre.dk her) med problemer i dansk. I områder, hvor sproglig diversitet er normen, kan tosprogede undervisningsmodeller imidlertid anses som et redskab til at fremme interkulturel forståelse og sprogkompetencer for alle i samfundet.

I Sydamerika er modellen PEIBF (Programa Escola Intercultural Bilíngue de Fronteira), eller, ”Det Interkulturelle og Tosprogede Grænseskoleprogram” (2004-2016), et interessant eksempel. Denne model blev sat i værks af Mercosur-landende for at fremme undervisningen i portugisisk og spansk langs grænserne mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay for … ↪

Conlangs & Computerspil, del 4: Hvad siger ræven?

Af
Tunic Cover Square

De fleste introkurser i sprogvidenskab involverer en type øvelser, som imiterer det, der kaldes feltarbejde: Metoder til at indsamle viden om sprog, man ikke selv taler. Det er ikke, fordi alle lingvistikstuderende nødvendigvis kommer til at lave feltarbejde, men fordi det er en god måde at lære om sprogets generelle natur. Når man lærer at indsamle viden om sprog på dén måde, må man nødvendigvis sætte sig ind i, hvilken slags information der kan kommunikeres grammatisk, og på hvilke måder.

Men det er som sagt ikke alle lingvister, der ender med at lave feltarbejde. Jeg har for eksempel ikke selv haft brug for det i nogen professionel sammenhæng endnu… og det er ellers en enormt spændende måde at arbejde med … ↪

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

Conlangs & computerspil, del 3: Oldtidsrobotter i rummet!

Af
HV Cover Firkant 1 1

De fleste conlangere ved godt, at deres hobby er en smule utilgængelig. Én ting er, at man selv skal have en vis sprogteknisk viden for at kunne opfinde interessante sprog, men det kræver også en lignende kunnen at kunne forstå et conlang i en sådan grad, at man kan værdsætte de enkelte valg, der er truffet. Et komplekst system af substantivklasser kan være et subtilt udtryk for en masse kulturelle nuancer… men kun overfor en modtager, der allerede ved, hvad ”substantivklasser” overhovedet er. Nuancerig utilgængelighed er noget, som mediet deler med Heaven’s Vault, et spil, som er udgivet i 2019 af det engelske spilfirma Inkle. Spillet eksperimenterer med både sprog, spilmekanik og historiefortælling, og denne eksperimentelle tilgang ligger til … ↪

Conlangs & computerspil, del 2: Babelstårnets genopførelse

Af
Sennaar Cover Firkant

Vi kan bare ikke give slip på det tårn, kan vi? Når det kommer til lingvistik i popkulturen, og især til conlangs, må talen før eller siden falde på Babelstårnet – og når det kommer til Babelstårnet, falder talen i en sjældent bogstavelig forstand. Chants of Sennaar er et videospil, som er udgivet i 2023 af det franske spilfirma Rundisc, og det er ikke subtilt, når det låner fra fortællingen om Babelstårnet – men det sætter et spin på temaerne, som gør godt brug af både det interaktive medie og den unikke kunstform, som conlanging er.

Dette indlæg er anden del af en føljeton om conlangs, altså opfundne sprog, og deres rolle i computerspillenes verden. Første del kan læses her… ↪

Conlangs & computerspil, del 1: Spilgiganterne

Af
Splatoon screenshot 1

Jeg har længe haft en interesse for de såkaldte conlangs: Sprog, der ulig vor planets syv-otte tusind naturlige sprog er opfundet med fuldt overlæg. Det er en interesse, der allerede er veldokumenteret her på Lingoblog.

Jeg interesserer mig også for spil – af både ord-, bræt- og video-afarterne – og for de mekanismer, der får dem til at fungere. I løbet af de næste fire onsdage vil jeg fortælle om en række computerspil, som bruger conlangs på forskellige måder og i forskelligt omfang.

Jeg skriver denne føljeton, fordi jeg har lagt mærke til en trend. Det lader til, at spiludviklere i de sidste par år har fået øjnene op for det interaktive potentiale i unikke sprogsystemer, og det har

… ↪