Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!

Praat.svg

Inden længe er eksamenssæsonen over os igen. Som den ambitiøse studerende du er, drømmer du om at spice din opgave op med en akustisk-fonetisk undersøgelse. Du har måske hørt om Praat, men hvordan kommer man i gang? Og hvor skal man overhovedet starte? Frygt ej! Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer i gang med Praat. Det er et vidunderligt redskab, og så snart man er i gang, er det faktisk ikke så svært. Hvis du følger denne guide, har du lavet din første analyse i Praat om bare 30 minutter.

1: Download Praat

Du skal downloade Praat. Det kan hentes ned i en version til Windows, Mac, Linux eller Chromebook. Det er ganske gratis, og kan gøres …

Den Internationale Modersmålsdag

Skaermbillede 2024 02 20 091536

Vigtigheden af at kunne skrive sit modersmål

I dag er det Den internationale modersmålsdag – dagen, hvor vi fejrer den sproglige mangfoldighed og skaber opmærksomhed for at bevare de mest truede sprogvarianter. Sprog kan kun overleve, hvis de bliver brugt. Det skal selvfølgelig først og fremmest ske i den virkelige verden mellem levende mennesker, men det har også sin vigtighed, at man kan nedfælde sine ord på skrift for eftertiden og til digital kommunikation.

For nylig blev der fundet en ca. 2.000 år gammel kniv med en runeindskrift i Tietgenbyen ved Odense. Indskriften hirila menes at betyde “lille sværd” på urnordisk, og det kan måske være knivens eller ejerens navn. Jeg kender ikke den nøjagtige tolkning, men det lyder sandsynligt, …

Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

420543079 608603908076785 6135464201807943880 n e1707468524423

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023

Kærlighed og sprog i en landsby ved IJssel-floden i Nederlandene

images 1 1

Dette indlæg handler om en bog om kærlighed i en landsby ved IJssel, en flod i Nederlandene. Bogen er ikke ny, den udkom i 2009, men den en sikkert ny for læserne i Danmark. Forfatteren, Marije Verbeeck, gav mig den, da vi mødtes for to år siden, og jeg fik endelig læst den i sidste måned – og med stor fornøjelse. Jeg mødte hende sammen med en gammel ven, Otto Koedijk, som dengang studerede almen lingvistik sammen med mig, hvor han skrev på en afhandling om Nederlandenes sprogpolitik. Han var en bemærkelsesværdig person på det tidspunkt, og han spadserede gennem forelæsningssalen i Amsterdam i sine træsko, da han som bondesøn fra Vestfriesland var vant til træsko. Efter studierne slog han …

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad

”Den syvende sprogfunktion”: Et dejligt krimiplot drukner i semiologisnak

Den Syvende Sprogfunktion

Måske er jeg bare ikke frankofil nok. Eller måske skulle jeg være blevet på lingvistikstudiet et par år endnu og haft tilvalg på idéhistorie. Sidste bud er, at det er bogen, den er gal med.

”Den syvende sprogfunktion” af den franske forfatter Laurent Binet er en blanding af kriminalroman, semiologisk fagbog og tung showoff. Den er fra 2015 og udkom på dansk i år på forlaget Bobo og består af fem dele, 99 kapitler og 479 sider.

Plottet er kort fortalt: Den franske semiolog og litteraturkritiker Roland Barthes blev i 1980 ramt af en varevogn i Paris (som han også gjorde i virkeligheden). Da politiet mistænker påkørslen som overlagt mord, sættes kommissær Bayard til at efterforske sagen med hjælp fra …

The Language Song/Oqaatsigut

TheLanguageSong

Sproget er noget vi, alle mennesker, deler, og måske fordi vi alle har et sprog, har vi nogle gange en tendens til at tage det for givet. I mine år som forsker har jeg talt med mange som selv, eller hvis forældre eller bedsteforældre, har mistet deres sprog. Et sprogtab opleves ofte som et traume, og samtidig som et tab af ens kultur, identitet og rødder. Sproget er kun én egenskab ved en persons individuelle eller gruppeidentitet, og denne egenskab falder meget ofte sammen med andre egenskaber – traditioner, arv, tøj, retter og så videre. Når et sprog forsvinder, enten på grund af kolonisering eller andre former for magtudøvelse, forsvinder mange af gruppens andre egenskaber også.

Omkring halvdelen af ​​nutidens …