Stumme bogstaver og konsonantpar i det irske sprog
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde Tristan Søndergaard Andersens indlæg:
Who Understands Comics? Or: How I learned that I don’t draw bad comics, I just read backwards
Du kan nu på vores engelsksprogede side læse Yoav Tiroshs indlæg: Who Understands Comics? Or: How I learned that I don’t draw bad comics, I just read backwards.
Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?
Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.
Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet
En bog som bruger ordet ’neger’ – og værre!
Søren Hein Rasmussen arbejder som selvstændig, og var en gang fastansat på Aarhus Universitet. I 2015 besluttede han at sige op, og han har ikke fortrudt det. Nu er han forfatter, konsulent og foredragsholder. Han formidler ”viden om historie, samfund og sprog”.
Som historiker har han været interesseret i racismens historie, og han har samlet mere end 4000 eksempler. Nu har han lavet en illustreret bog baseret på hans samling af racistiske tegninger og tekster. I hans bog bruger han næsten 100 eksempler, både visuelt og tekstuelt. De viste tegninger er taget fra en periode mellem slutning af 1800-tallet og helt op til det satiriske blad Blæksprutten og den seriøse avis Politiken i 2012 og 2013.
Gennemgående temaer i … ↪
“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om
Har du nogensinde spekuleret over, hvad høns taler om? Høns er ganske dygtige kommunikatorer – deres klukken og skræppen er ikke bare tilfældige lyde, men et komplekst kommunikationssystem. Disse lyde er deres måde at interagere med verden på og udtrykke glæde, frygt og sociale signaler til hinanden.
Ligesom hos mennesker varierer “sproget” hos høns også med alder, miljø og overraskende nok domesticering, hvilket giver os indsigt i deres sociale strukturer og adfærd. At forstå deres “sprog” kan ændre vores tilgang til fjerkræavl, hvilket kan forbedre høns’ velfærd og livskvalitet.
Vores forskning på Dalhousie University anvender kunstig intelligens (AI) til at afkode høns’ “sprog”. Det er et projekt, der skal revolutionere vores forståelse af disse fjerklædte væsner og deres kommunikationsmetoder … ↪
Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog
I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.
Udover at sekretariatsbetjene … ↪
Lad sproget leve: Kampen mod Gendersternchen
I Bayern, Tyskland, har regeringen under ministerpræsident Markus Söder for nyligt besluttet at forbyde brugen af kønssensitivt sprog i officielle dokumenter samt på skoler og universiteter. Denne nye lov trådte i kraft den 1. april 2024. Ironisk nok blev denne lov lavet af den samme regering, som har klaget over “wokeness, cancel culture og pligten til at bruge kønssensitivt sprog” (Söder 2023). Formentlig som et forebyggende slag mod kønsinkluderende sprogbevægelser, har de besluttet at indføre deres præskriptive lingvistisk ideologi. Selvom delstaternes regeringer kan indføre love om sproget, plejer de af rette sig efter reglerne udarbejdet af Rådet for Tysk Retskrivning, som godt nok ikke anbefaler brugen af specialtegn, men heller ikke har forbudt det. Lad os diskutere konsekvenserne af loven.… ↪