10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg …

Ord-gymnastik på skoleskemaet: Hiv og træk og bøj og sprogstræk

tegn paa sprog

Hvad vil det sige at lære at læse og skrive? Hvad sker der, når sprogene bliver mange, og hvad stiller vi op, når vi aldrig helt kan forudse, hvad børnene kender og ikke kender på dansk?

Når vi mennesker bevæger os rundt i verden, påvirker det vores sproglige repertoirer. Vi møder sprog, vi bruger dem, vi blander dem. Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden; et vilkår som i stigende grad sætter sit præg på uddannelsesinstitutioner og skoler. I højere grad end nogensinde før kendetegnes de danske skoler i dag ved en sproglig mangfoldighed og diversitet blandt eleverne, som giver dem forskellige forudsætninger i danskundervisningen.

close up pretty girl holding clay globe hand 23 2148163972Fænomenet er langt fra nyt – tværtimod – men ikke mindre aktuelt af …

At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

9788750050797

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler …

LingoLit: Guide til karantænelæsning for sprognørder

The Wug Test

Note fra skribenten:
Jeg skrev oprindeligt dette blogindlæg med den hensigt at bede Lingoblogs redaktion om at udgive den kort tid inden sommerferien. Siden da er der imidlertid opstået en anden situation, som i endnu højere grad end ferier kalder på nyt læsestof. Jeg har derfor valgt at indsende indlægget til udgivelse nu i stedet, ikke som en guide til ferielæsning, men til karantænelæsning. Jeg opfordrer derfor jer læsere til at tage det som en skæbnens ironi, når jeg nedenfor hentyder til sommerferie i stedet for de nuværende omstændigheder.
Bibliotekerne har selvfølgelig lukket, men der er stadig e-bøger, lydbøger og online boghandlere tilgængelige, som man kan benytte sig af uden at bevæge sig ud i verden og risikere at videreføre

Et liv som ordblind i folkeskolen

Screenshot 2020 02 10 at 15.14.19

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Et liv som ordblind i folkeskolen’.

”Et liv som ordblind i folkeskolen” af Jesper Sehested giver et levende indblik i, hvordan det er at være ordblind (have dysleksi) i folkeskolens ældste klasser – set fra den ordblindes perspektiv. Bogen henvender sig med egne ord til ”alle, der har relationer til ordblinde i folkeskolen”, men nok primært lærere og forældre. Bogen er dog også relevant for den ordblinde selv, som uden tvivl vil kunne relatere til temaerne i bogen.

Giver de negative tanker liv og bryder vigtigt tabu

Bogens 119 sider er baserede på forfatterens personlige erfaringer som ordblind elev. Hensigten med bogen er at italesætte alle de …

Siger han han dobbelt så tit som hun? Kvinder, mænd og sprog

hvem sagde hvad 435087

”Hvem sagde hvad? Kvinder, mænd og sprog” af Helene Uri udkom i Norge i 2018 og vandt samme år den prestigefulde Bragepris. Nu er den udkommet i dansk oversættelse. Bogen handler om kønsforskelle i sprog og sprogbrug, men den handler i mindst lige så høj grad om den forskelsbehandling og regulære diskrimination af primært kvinder, som visse af de observerede kønsforskelle er udtryk for. Bogen er en pose blandede bolsjer, men alligevel den bedste bog om emnet på dansk.

Helene Uri (f. 1964) er norsk lingvist og forfatter. I romanen De bedste af os fra 2008 hudflettede hun nid og konkurrencementalitet i lingvistmiljøet på Oslo Universitet. Uri har en doktorgrad i lingvistik fra 1996 på en afhandling om afasi. Hun …