Svensk

Hvis jeg var en enevældig sprogdiktator …

Af
COLOURBOX47811268 scaled

På en måde er vi alle fanger af vores modersmål. Ureflekteret kan vi godt lide at tro, at den måde, vi taler på, er naturligt og sundt, mens andre sprog er eksotiske og hengiver sig til vrøvl, som ingen kristen person kan forstå. Samtidig indser vi nok dybt inde, at talere af disse sprog kunne se os på samme måde.

I mine mere megalomane øjeblikke har jeg nogle gange spekuleret på, hvilke ting jeg gerne ville introducere i svensk, hvis jeg blev en almægtig diktator. Lad os nu huske, at lingvister ikke skal have meninger om “gode” og “dårlige” sprog, men nogle gange er det stadig forbandet svært ikke at blive ramt af en følelse af: “Hvorfor har vi ikke … ↪

Månen i min kuffert – ufrivillig migration og sprog

Af
Svart Vit Enkel Citat Instagram Inlagg

Danskeren Roxana Kia har et specielt liv med rødder i Iran, Sverige og Argentina og derfor også et liv med mange sprog. Jeg mødte hende i Italien i foråret 2025, hvor hun fortalte, at hun var i gang med at skrive en roman om sit liv. Denne anmeldelse kan derfor ikke være helt objektiv. Der holdt hun også et foredrag om sine rødder, hvor hendes iranske farfar var nævnt som en af den daværende Shahs loyale (?) medarbejdere. Han var en kendt figur i landet. I 1979 blev det vestligt-orienterede regime væltet, Shahen blev afsat og regeringen erstattet af præstestyret med en religiøs person som den vigtigste beslutningstager, en Ayatollah som øverste leder. Det er Ayatollahen som stadig styrer … ↪

En ny grammatik af det ’klassiske’ elvdalske sprog er udkommet

Af
Skaermbillede 2025 02 22 103934

(indlæg opdateret 10/3-2025: ny dato for oplæg)

I september 2024 udkom en ny grammatik over det elvdalske (älvdalska) sprog, som stadig tales – i en moderne form – af ca. 2500 personer i Älvdalen, i det nordlige Dalarna. Den nye elvdalske grammatikbog, A Grammar of Elfdalian, skrevet af Olof Lundgren og mig selv, Yair Sapir, har det såkaldte ’klassiske’ elvdalske sprog som forskningsobjekt – dvs. det elvdalsk, som blev talt af folk født før år 1900. Selv om elvdalsk ikke har officiel anerkendelse i Sverige, mener dets talere, at elvdalsk er kvalificeret til at blive anerkendt i Sverige, og de har derfor opfordret de svenske myndigheder til at anerkende sproget. En anerkendelse af elvdalsk lader dog stadig vente på … ↪

Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Af
The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

… ↪

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

Af
now thats what i call linguistic christmas

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november – og lad os bare indrømme det: Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, og nu er jeg glad for at kunne præsentere NOW THAT’S WHAT I … ↪

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

Af
images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪

Språklig Essay

Af
skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det … ↪