Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

now thats what i call linguistic christmas

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november – og lad os bare indrømme det: Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, og nu er jeg glad for at kunne præsentere NOW THAT’S WHAT I …

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at …

Språklig Essay

skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det

Svensk Romani, historisk og i dag

ABC LINN Negglo

I dag er det World Romani Day. Jon Petterson bidrager med en artikel om hans varietet af svensk romani.

Den første kendte kilde til romani-talere er et dokument, der beskriver en gruppe af rejsende af et folk, der aldrig før har været i landet, ankommer Stockholm i 1512. De blev oprindeligt forvekslet med at være tartarer, og derfor blev de kaldt Thatra. I dag er udtrykket tattare stadig i brug i Skandinavien. I Sverige anses det for at være et nedsættende udtryk, men i Norge bruges det som en selvdefinition for romanier.

Fra det 16. og 17. århundrede er der meget få kilder, der nævner romanier med de synonyme udtryk tartare og ziguenare. I 1637 proklamerede et kongeligt dekret, at …

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk[ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på …

Han, hon og … hen?

abc 3 2

I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts bringer vi tre indlæg om køn i sproget – nærmere bestemt om de stedord, vi bruger om os selv og andre. Dette indlæg er et genoptryk af en artikel fra 2012. Det handler om de forskellige synspunkter i debatten om kønnede stedord. Læs også “Kønsneutrale stedord” og “‘They’ brugt som entalsform“. 

I Sverige er der i øjeblikket (2012, red.) debat om hvorvidt man skal bruge et nyt og kønsneutralt pronomen (stedord), ‘hen’, som alternativ til ‘han’ og ‘hon’. Der synes at være tre primære standpunkter i debatten:

Der er nogle for hvem brugen af ‘hen’ er et spørgsmål om at være decideret kønsneutral selvom man kender kønnet på …