Lyd

Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!

Af
Praat.svg

Inden længe er eksamenssæsonen over os igen. Som den ambitiøse studerende du er, drømmer du om at spice din opgave op med en akustisk-fonetisk undersøgelse. Du har måske hørt om Praat, men hvordan kommer man i gang? Og hvor skal man overhovedet starte? Frygt ej! Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer i gang med Praat. Det er et vidunderligt redskab, og så snart man er i gang, er det faktisk ikke så svært. Hvis du følger denne guide, har du lavet din første analyse i Praat om bare 30 minutter.

1: Download Praat

Du skal downloade Praat. Det kan hentes ned i en version til Windows, Mac, Linux eller Chromebook. Det er ganske gratis, og kan gøres … ↪

To- og flersprogede ordblinde – en forskelligartet og hidtil overset gruppe

Af

Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?

Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette … ↪

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – en udbredt indlæringsvanskelighed som de fleste aldrig har hørt om

Af
istock 1033164874 vertical

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse eller DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge som de fleste aldrig har hørt om. Mens mange har en fornemmelse af, hvad fx ordblindhed og autisme er, ved de færreste hvad en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er. Og det på trods af, at DLD ser ud til at være lige så udbredt som ordblindhed, nemlig cirka 7% af en årgang, og dermed langt hyppigere end autisme.

DLD er en sprogindlæringsvanskelighed. Når man har DLD har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel bliver det svært at deltage i samtaler med kammerater eller forstå … ↪

Om Tegnhedens Omhed

Af
om tegn

Biographica: Det var under et mindeseminar på Aarhus Universitet (AU) for vores vidunderlige kollega, matematiker-semiotikeren Svend Østergaard, at Ole Togeby til min store overraskelse fortalte mig, at han var ved at skrive en hel bog om semiotik. Vi havde ret længe været kolleger på AU, og jeg havde undervist og forsket i semiotik dér i tredive år (1975-2005), men jeg havde ikke bemærket, at Ole var interesseret i sagen. Så jeg glædede mig til at se, hvad han nu havde tænkt, og lykønskede ham med den nye orientering. Jeg modtog bogen til anmeldelse lidt før coronapandemiens udbrud i marts og gik i gang. Til min endnu større overraskelse så jeg straks, at værkets 274 sider ikke indeholder en eneste … ↪

Kan lyde have betydning? Det ejendommelige tilfælde af vestflamsk tj og dj

Af
Unknown 10 1

Som lingvister undersøger vi alle mulige byggesten af ​​sprog såsom sætninger, prædikater, præfikser og suffikser – og endda individuelle lyde som p og z. De fleste af disse byggesten har en eller anden betydning. F.eks. betyder en sætning som Katten kom ud af hatten noget, og et prædikat som er skør i sætningen Jan er skør betyder noget. Selv præfikser og suffikser betyder noget – f.eks. betyder pro– i pro-amerikansk ”sympatiserende med”, således at pro-amerikansk betyder ”sympatiserende med amerikanerne”. Men, kan du spørge, har lyde som p og z også en betydning? Vi ved, at lyde kan have en betydningsadskillende funktion, men det er ikke så indlysende, om de også har en betydning i sig selv. F.eks. skelnes … ↪