Hvad er portuñol salvaje? – om Sydamerikas hybridsproglige grænselitteratur

South America

Skønlitteraturen er en genre, der giver forfattere mulighed for at udforske deres sproglige kreativitet. Dette er især tydeligt for forfattere, der kommer fra Sydamerikas flersprogede grænseområder, hvor bl.a. spansk og portugisisk samlever. Gennem litteraturen finder forfatterne en unik mulighed for at reflektere over både deres egne sproglige praksisser og dem, der har omgivet dem siden barnsben. Når forfatterne kombinerer disse erfaringer, får vi læsere et indblik i, hvordan talt sprog og skriftsprog kan blomstre gennem den fascinerende hybridsproglige litteratur, der er bedst kendt som portuñol salvaje.

I forlængelse af mit tidligere Lingoblogindlæg, fortsætter jeg udforskningen af det kontaktsproglige fænomen kaldet portuñol. Portuñol refererer til blandingen af spansk og portugisisk, der især er udbredt i Sydamerikas grænseområder mellem Brasilien og …

Kan man forbedre sin sociale forståelse ved at læse en god bog?

Skaermbillede 2022 05 17 kl. 13.56.49

Sprog, kognition og skønlitteratur

Der er efterhånden enighed om, at sproget spiller en stor rolle i forhold til menneskets kognitive udvikling, men hvordan hænger udviklingen af for eksempel mentaliseringsevnen sammen med sproget? Mentalisering muliggør, at vi kan navigere vores sociale relationer succesfuldt og at vi kan forstå andre menneskers handlinger ud fra deres tanker og følelser. Forskningen indikerer, at denne evne for det første ikke er medfødt og for det andet ikke udelukkende udvikles via social observation. Den udvikles med større sandsynlighed via interaktion, og derfor er sproget essentielt. Mennesker kan interagere med hinanden på komplekse måder, og sproget kan betragtes som et redskab for kommunikation og samarbejde. Sproget gør det også muligt at facilitere andre kognitive processer. For eksempel …

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog …