Julemanden: Navnet Nikolaos

Santa Claus for Christmas

Hermed slutter vores tema om julen på Lingoblog. Alle læsere ønskes en glædelig jul!

I følge Guinness Rekordbog er verdens mest udbredte navn Johannes, og nr. 2 Muhammed. Nr. 3 nævnes ikke i Guinness, men det er vist Nikolaos.

På græsk betyder Nikolaos sejr-herre. Man kender også ordet fra Nike-sko der er opkaldt efter den græske sejrsgudinde, der altså hed Sejr.

Sammen med dyrkelsen af den populære helgen spredtes navnet over hele kristenheden og det har fået mange forskellige udgaver i de forskellige sprog, Nikolaj, Nicola, Nichlas, Nick, Nigel, Neill, Nilas, Niels og Nis. Og Klaas og Klaus og Kolja. Og også piger Nicole, Nikoline. Og efternavne naturligvis, Nielsen, Clausen, Nissen, Nicholson. Og Nelson, fx Mandela.

Metallet nikkel har også …

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …

Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form

dansksprog bind01

“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.

I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.

Første bind