Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark

Zaman 1

opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat. 

I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges på mindretals- og regionalsprog.

Deltagerne i årets konkurrence er nu blevet offentliggjort, og i år er i alt tyve sprog repræsenteret ved konkurrencen.

KunstnerSangSprog
63-72Mein kleines LiedSynnejysk/Tysk (Danmark)
BališSpal bomo če smo hinSlovensk (Østrig)
Brother SeaOll ‘Vel OnenCornisk (UK)
Bumbe OrchestraCala SinziasSardinsk (Italien)
Carolina RubirosaSozinhaGalicisk (Spanje)
Clash VooarLhiggeyder FolleyManx Gaelic (Øen Man)
Die TüdelbandButen an’t

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, …

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog!

DSC 0318

I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog …

Er dansk et uhøfligt sprog?

Salt shaker on white background

Verdensmestre i uhøflighed. Høflighed på dansk er en by i Rusland. Vi har nærmest ingen af de faste vendinger, der skal udgøre den pæne omgangstone.”

Sådan lyder titlen på en af Samvirkes artikler om høflighed på dansk.

På dansk har vi ikke så mange ord, som opfattes som høflige. Engelsk har f.eks. “please” og tysk har “bitte”, men der findes ikke et tilsvarende ord på dansk. Ligeledes hører man ofte, at danskere ikke er høflige, fordi vi ikke længere bruger “De”. Har vi overhovedet ingen mulighed for at udtrykke os høfligt på dansk? Jo, masser.

Må jeg bede om saltet?

Eksemplet ovenfor er en måde at danne en høflig ytring på dansk. Det er modsat “ræk mig