Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Gader og gåder i Aarhus: graffiti og sprog

Af
450px Snevringen 2

Sissel-Jo Gazan er født og opvokset i Aarhus. Hun bor nu i Berlin. Og hun skriver spændende bøger.

I min ungdom studerede jeg litteratur (og sprog) og siden det ikke længere var forpligtet at læse fiktion, har jeg sjældent læst litteratur, eller spændende bøger. Kun spændende bøger om sprog. Og hvis jeg læser fiktion, så skal det handle om sprog eller lingvistik. Ja, det er nørdet, jeg indrømmer det.

Nu troede jeg at jeg læste denne bog fordi den handler om Aarhus Midtby, og om graffiti, og det handler om gader som jeg færdes i næsten til dagligt: Hjelmensgade, Åboulevarden, Kaserneboulevarden, Grønnegade, Mejlgade, Mindegade, Snevringen, Sjællandsgade. Det er nemlig der at en stor del af bogen foregår. Selv min egen … ↪

Dansk integration: kulturchok i Island filmet

Af
Unknown 4

Biografer som Grand i København og Øst for Paradis i Aarhus viser regelmæssigt film fra Færøerne, Grønland og Island. De er altid gode, og den nyeste film Det Vanskabte Land vises lige nu, men man skal måske skynde sig for at se den. De plejer ikke at være i biografen i lang tid i modsætning til kedelige, voldelige eller klichéfyldte amerikanske blockbusters.

Halvdelen af de talte replikker i Det Vanskabte Land er faktisk på dansk (nogle gange med islandsk accent), halvdelen på islandsk. Filmen er smukt skabt, man nyder forrygende flot natur i alle sæsoner, og historien er god. Og filmen er lang. Dejligt lang. Den kan også ses bl.a. i Nordisk Film Biograf i Trøjborg, Aarhus og Dagmar i … ↪

Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.

Af
het grote tos mysterie 3

Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.

Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, … ↪

Esperanto som et nationalsprog: den italienske hær invaderede en rebelsk fremmed magt

Af
806f80ca64b37cac163dba3cfaeb299b 400x 212x300 1

I dag er det Esperanto dag. I den anledning undersøger vi sandhed og virkelighed ved en af de stater som havde Esperanto som nationalsprog. På nuværende tidspunkt en kæmpe film.

I 1968 var verden i oprør. Demonstrationer af unge mod det politiske establishment i større byer i Europa, Nord- og Sydamerika. Det år er det lykkedes en italiensk ingeniør i 40’erne at bygge en ø, lidt som en boreplatform, uden for Italiens territorialfarvand. Giorgio Rosa var hans navn. Hans mikronation, der dækkede 400 kvadratmeter, havde en bar, et postkontor, en restaurant. Turister ankom med båd, hovedsageligt fra havnen i Rimini i Italien, en 20-minutters sejltur. Bygherrerne af øen erklærede uafhængighed, og Rosa blev valgt, eller selvvalgt, som præsident for denne … ↪

Mikronationer og deres nationalsprog

Af
Ladonia

Hvad er en mikronation? Måske tænker nogle på små lande som San Marino eller Andorra. Nej, de er for store. En mikronation kan være så lille som 186 kvadratmeter, som Baroniet Caux, omgivet af byen Toronto, Canada. Eller endnu mindre. En af dem er endda mobil.

Der findes snesevis af mikronationer. I turistguiden “Micronations. The Lonely Planet Guide to Home-Made Nations” bliver mange af dem behandlet, inklusive lige så mange kortlivede. Coveret indeholder en advarsel: RIGTIGE MENNESKER. RIGTIGE STEDER. 100 % SAND. Eksemplaret i min besiddelse er fra 2006. Det er ikke blevet opdateret eller genoptrykt siden. Nedenfor kan du finde links til opdateret information om de fleste af dem. Bogen indeholder korte beskrivelser af flere sådanne selverklærede stater og … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

Underlige sproglove i verden

Af
unnamed

Nogle gange er det godt at skulle rydde op. Det gjorde jeg i sidste måned. Så fandt jeg en bog som jeg læste med fordel og fun i sin tid. Der røg to containere med papirer, men bogen om sproglove beholdt jeg. Jeg havde den gang markeret alle love om sprog med et kryds i bogen. Jeg er jo sprognørd.

For mange år siden var jeg i London. Der så jeg en boghandel specialiseret i bøger om jura og lovgivning. Jeg skulle jo undervise i et kursus om sprogpolitik, som var dengang aktuel i Danmark, så jeg tænkte, at de måske havde nyttig litteratur. Jeg gik så ind, og jeg spurgte om de havde bøger om sprog. Nej, det havde … ↪