Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 4: Enden på projektet

Af
islands

Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1    del 2     del 3

Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:

Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 2: Kreolsprogs oprindelse

Af
Aktiv 1

Dette er andet af i alt fire indlæg i serien. Læs den foregående del her: del 1

Derek Bickerton var blandt pionererne i at identificere fælles træk i kreolsprogene. Kreolsprog opstod som følge af tvungen forflyttelse af mennesker, der blev sat sammen uden et fælles sprog i arbejde, på skoler eller i hære i en del af verden, de ikke kom fra. Hvordan kunne disse mennesker kommunikere? De udviklede et nyt sprog på basis af det eneste fælles sprog, de havde lært: kolonisternes sprog. Mange kreolsprog tales af efterkommere af slaver.

I 1980’erne fremsatte Bickerton en radikal idé om, hvordan disse sprog opstod. Han havde bemærket, at kreolsprog alle deler bemærkelsesværdige strukturelle ligheder, ikke kun i verbalsystemet, hvilket ikke kan … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 1: En god idé

Af
ngemelis island palau

Dette er første afsnit i en serie på i alt fire indlæg, som Lingoblog bringer i juli.

I’ll always remember that long-ago evening around the fire on Molokai Island when Derek, Yvonne and I, stoned out of our gourds, agreed to go ahead with the Island Project. It’s going to be revolutionary, we agreed, unprecedented. But more to the point, Derek observed, it was going to be fun.

– Tom Givón

Mange generationer af unge mennesker har drømt om at strande på en ubeboet ø og skulle overleve der. Inspirationen til dette ønske kommer måske fra et væld af tegnefilm eller fra Robinson Crusoes succesfulde eventyr, skrevet for mere end tre hundrede år siden, men stadig vidt læst. På den … ↪

Er det grønlandske sprog uddødt?

Af
Greenland orthographic projection.svg

Nej, ikke endnu, men det grønlandske sprog vil snart forsvinde fra jordoverfladen, efter at USA har overtaget Grønland. Trump har jo annonceret at han vil overtage Grønland, enten med økonomiske midler eller med magt.

Grønland, lad ikke USA overtage jeres land. Der kommer ikke meget godt derfra. USA beskrives som vores venner, men det er bedre at beskrive landet som verdens school bullies, eller skolebøller. Dem der stjæler andres frokostpenge og tøj, truer andre elever, mobber dem, ødelægger deres ting og banker folk hvis de ikke adlyder bøllen og hans/hendes håndlangere.

Hvis du er skoleelev og du har en cykel, og den bliver stjålet af en ukendt fyr, så ser man ham som en kriminel, en tyv, et r*vhul. … ↪

Pluck yew! “F*ck you”-udtrykkets oprindelse i middelalderen?

Af
COLOURBOX64289780 scaled

Da jeg blev bedt at give min kommentar, som lingvist, om påstanden at F*ck you oprindeligt ikke var noget stødende, vidste jeg ikke at det var en påstand som folk har diskuteret i nogle år nu. Hvad skulle så være oprindelsen af F*ck you, ifølge dem?

WelshArcher

Middelalderkrigerne brugte pil og bue i krigshandlinger, og til disse buer brugte man takstræ, på latin taxus, på engelsk yew tree. Historien er at F*ck you oprindeligt ikke var det man siger nu, men en korruption af engelsk Pluck yew! Ved Slaget ved Agincourt i efteråret 1415, mellem englænderne og franskmændene, var bue og pil det vigtigste og mest dødelige våben. Man siger at slaget var kilden til to … ↪

Bob Marley – hans sprog, filmen om ham, og danse hele dagen på Jamaica

Af
20240804 191604

Der er stadig steder, hvor du kan se biopic‘en (dvs. en spillefilm med biografisk indhold) om den jamaicanske reggae-stjernemusiker Bob Marleys liv. Filmens titel er One Love, en slags slogan fra rastafari-bevægelsen, som Marley var et fremtrædende medlem af. Alle religioner ser ud til at have kærlighed som et centralt emne, men det glemmer repræsentanter for de store religioner nogle gange. Det er også titlen på en Bob Marley-sang med mere end en kvart milliard visninger på Youtube.

Bob Marley var en rastafari. Rastafarier tror på, at deres Gud er en levende mand og bor i Afrika, og de pegede på kejser Haile Selassie fra Etiopien som deres levende gud Jah – i hvert fald indtil kejseren … ↪