Ikke-kategoriseret

At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere

Af
Skaermbillede 2021 03 09 kl. 09.13.44

Annette Herzog bor i Danmark og skriver børnebøger på dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger. Jeg hørte første gang om hende, da Thomas Borchert skrev om hende. Han berettede i maj sidste år i Jyllandsposten, at forfatteren Annette Herzog, et år efter hun vandt Skriverprisen i Danmark, fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hendes dansk var ikke godt nok. Hun er nemlig tysk statsborger, født i 1960 i Den Deutsche Demokratische Republik DDR, men ikke længe efter murens fald flyttede hun til Danmark. Hvorfor flyttede hun til Danmark? Hun kendte jo sproget. Nogenlunde.

Ved et tilfælde endte Annette Herzogs bog om hendes ungdom på mit natbord. Jeg læste den med stor fornøjelse. … ↪

Nationalitet og sprog på varietéscenen

Af

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske … ↪

Indfødte amerikanske sprog i Brasilien og coronaepidemien

Af
Screenshot 2021 02 14 at 21.00.06 1

Kort efter coronapandemiens udbrud startede Associação Brasileira de Linguística (ABRALIN) en virtuel forelæsnings- og workshopserie med titlen Abralin ao Vivo: Linguists Online. De mange smukke bidrag fra spirende lokale talenter til internationale berømtheder (inklusiv Peter Bakker fra Danmark) er blevet optaget på hjemmesiden og kan ses igen. Brasilien er naturligvis godt repræsenteret i programmet, og de indfødtes sprog er ofte med. Brasilien har op til 160 forskellige indianske sprog, hvor omkring 120 af disse tales i Amazonas. Næsten alle Brasiliens oprindelige sprog er i fare for at blive udryddet på grund af faktorer som små befolkninger, tiltrækning af det portugisiske sprog og ødelæggelse af oprindelige områder. Nu er der kommet en ekstra faktor til: Coronavirus SARS-CoV-2. I midten af … ↪

Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

Af
kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. … ↪

Anmeldelse af Ord og Emojis – Tænkepausebøgerne

Af
Cover

Et af Lingoblogs edssvorne mål er at anmelde nye dansksprogede bøger, der omhandler sprog. Derfor er det påfaldende, at der ikke tidligere er skrevet anmeldelser af den populære serie af små paperbacks, som er udgivet af Aarhus Universitetsforlag selv: Tænkepauserne. I 2016 udkom tænkepausen Sprog (skrevet af Mikkel Wallentin), og i løbet af de sidste par måneder har den fået selskab af endnu to sprogrelevante bøger med titlerne Emojis (skrevet af Tina Thode Hougaard) og Ord (skrevet af Linda Greve). Jeg har fået tilsendt eksemplarer af disse to til anmeldelse, så lad os sammen tage en pause og tænke over tænkepauser.

Tænkepauserne er, i hvert fald for mig, noget særligt aarhusiansk. Jeg opdagede serien, da jeg kort efter at være … ↪

Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach

Af

Kilder og data til sprogforskning forbinder man ofte med aviser, litteratur eller måske sociale medier, interviews og selvoptagelser. Men kan man bruge tv-data som kilder til sprogforskning, og endda data fra en realityserie hvor folk mest har alkohol og sex i hovedet?

Korpusset
I Dansk Sprognævn har vi udarbejdet et korpus af talesprogsdata og tilhørende transskription af dialogen fra tv-serien Ex on the beach. Der er tale om en realityserie hvor 8 unge mødes i en luksusvilla forskellige eksotiske steder i verden, fx på Mauritius. Her skal de så være sammen i ca. en måned, hvor de risikerer at få deres ekskærester ind i programmet med intriger og sex og masser af alkohol til følge. Programmet består indtil videre af … ↪

Sprog i og omkring Armenien

Af
Armenian alphabet 004 1

Fra november 2020 er territorierne, hvor indfødte talere af det armenske sprog bor, blevet mindre. Aserbajdsjan, bakket op af Tyrkiet, indledte en krig mod det ikke-anerkendte område Artsakh (også kendt som Nagorno Karabakh), beboet af etniske armeniere. Som et resultat blev en stor del af Artsakh givet til Aserbajdsjan, og etniske armeniere måtte forlade deres hjem. Mange af disse fordrevne familier havde rødder i området, der strakte sig århundreder tilbage.

At blive fordrevet fra forfædres hjemland er ikke en ny erfaring for armeniere. Inden for de sidste 200 år har armeniere været igennem et folkedrab, forskellige massakrer og pogromer af Tyrkiet og Aserbajdsjan. Der er endda et ord for “udsættelse af armeniere” på det armenske sprog – հայաթափում (“hayatapum”), hvor … ↪