Ikke-kategoriseret

Memens metaforik

23/02/2021 Af Johanne Niclasen Jensen

Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.

Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske … ↪

Glajle International Mowesmålsdaw!

21/02/2021 Af Christian Munk

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet … ↪

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

30/03/202112/02/2021 Af Linea Flansmose

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
svare

… ↪

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

09/02/2021 Af Peter Bakker

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om … ↪

Kommentarer til Per Aage Brandts anmeldelse af Om tegn

05/02/2021 Af Ole Togeby

Per Aage Brandt (PAB) har på Lingoblog anmeldt min bog: Om tegn (find anmeldelsen her). Jeg undrer mig meget over det meste af det der står i anmeldelsen, og jeg hælder til den opfattelse at problemerne skyldes ordforbistring. Min bog er rigtignok et stykke tegnfilosofi med forsøg på at definere betegnelser for aspekter af det forhold at tegn bruges i kommunikation mellem mennesker (for uden for kommunikationen er mærkbare former ikke tegn). Problemerne opstår fordi PAB anvender en del ord i en anden betydning end den jeg har forsøgt at definere og forpligte mig på brugen af i bogen. Om vi faktisk er uenige om substansen, er ikke ganske klart, for den drukner de fleste steder i ordforbistring. Her … ↪

Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved

29/01/2021 Af Eva Hellesøe

Det er fortsat boganmeldelsesuge, og i dag anmelder Eva Hellesøe ‘De glemte børn’ af Dolores Redondo.

Jeg har nu for anden gang læst en roman af den spanske forfatter Dolores Redondo. For to år siden anmeldte jeg spændingsromanen ‘Alt dette vil jeg give dig’ til Lingoblog, og nu indvilligede jeg i at læse ‘De glemte børn’. Jeg forestillede mig, at læseoplevelsen ville ligne den forrige, og jeg trængte netop til at være skrap og sprogkritisk. Men så kunne jeg ikke slippe den!

‘De glemte børn’ udkom i Spanien i 2013 og på dansk i 2015. Den er oversat af Kirsten A. Nielsen og udgivet af forlaget Hr. Ferdinand. Romanen er en kriminalroman og andet bind i den såkaldte … ↪

Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat?

26/01/2021 Af Peter Bakker

A more elaborate discussion of this topic has appeared in English in the journal Fontes Linguae Vasconum and is open acces.

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Peter Bakker bogen “Advances in Proto-Basque Reconstruction with Evidence for the Proto-Indo-European-Euskarian Hypothesis”.

I Europa er der kun et sprog, der generelt accepteres som et isolat, dvs. et sprog, hvor det ikke kan bevises, at det er beslægtet med et andet sprog. Sprog ligner hinanden mere eller mindre, når de har en fælles oprindelse, og så inddeler man dem i familier af beslægtede sprog. Dansk og svensk er tæt beslægtede. Disse sprog er beslægtede med fransk, russisk og hindi i en sprogfamilie, som hedder indoeuropæisk. Alle indoeuropæiske sprog nedstammer fra et … ↪