Ugens oversættelse: Din hjerne kan lære sprog hele livet…
I denne uge bringer vi en engelsk oversættelse af Anders Højens Lingoblogindlæg “Din hjerne kan lære sprog hele livet…“:
I denne uge bringer vi en engelsk oversættelse af Anders Højens Lingoblogindlæg “Din hjerne kan lære sprog hele livet…“:
Hvordan mon kan det være, at trolden er så vred? Tre børn fra Tumlestuen retter blikket mod bogen, hvor pædagogen peger, imens de sammen læser og taler sammen om bogens indhold. I garderoben ved siden af summer ord omkring praktiske gøremål: Anton, er du parat til at gå ud? Øv, jeg KAN ikke! Hovsa, dit ærme vender vrangen ud! Kigger man op, ser man skrift på ophængte tegninger, navneskilte på skufferne, og der er et alfabet på væggen. Daginstitutionens hverdag er fuld af forskellige former for sproglige udtryk og aktiviteter – og samtidig sproglige mulighedsrum, hvor børn kan stimuleres til et rigt sprog. Men hvordan understøttes børnene optimalt og hvad er det gode brændstof på motoren?

Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk … ↪
– men den kan ikke lære sprog på aftenskole
Engang da jeg var en uvorn knægt på omkring 13-14 år, lærte jeg min mor at sige denne sætning: I am an old and ugly witch! Hun havde aldrig taget en uddannelse, men syntes i en alder af godt 50 år – da det værste arbejde med at føde og passe børn var fra hånden – at hun ville lære engelsk på aftenskolen. Jeg ville så åbenbart hjælpe lidt til og lærte hende sætningen ovenfor. Jeg bildte hende selvfølgelig ind at den betød noget helt andet, og det havde jeg held af selv om hun havde gået til engelsk et par år. Lige så god min søde mor var til at … ↪
De sidste par år har gode miljøer og anvendelige strategier, der alle understøtter børns sprogtilegnelse og sprogudvikling, været i fokus inden for børnesprogsforskningen. Justin Markussen-Browns ph.d.-afhandling er en af de mange forskningsbidrag til området. Afhandlingen omhandler kvaliteten af danske daginstitutioners sprogpædagogiske arbejde, hvor fysiske sprogmiljøer er en af elementerne. Resultaterne viste, at kvaliteten kunne være højere, idet der var stor variation daginstitutionerne imellem. I den forlængelse har Justin Markussen-Brown, Sofie Neergaard, Sanne Schou Olesen og Fabio Trecca udgivet bogen ”Fysiske sprogmiljøer: en forskningsforankret guidebog”. Bogen er formet som en guidebog til det pædagogiske personale i vores daginstitutioner, samt forældre, som ønsker at optimere barnets fysiske sprog- og literacymiljøer.
Gode tale- og skriftsprogskompetencer er … ↪
I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog … ↪
Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.
Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.
Gestik er et andet ord for de bevægelser mennesker laver med hænderne som akkompagnement til tanker og tale. Når mennesker kommunikerer og taler, såvel som tænker for sig selv og løser opgaver i stilhed, bevæger de ofte hænderne imens.
Umiddelbart kan bevægelserne se tilfældige og nyttesløse ud, men forskning inden for gestik, har vist at disse små hånd- og armbevægelser kan ændre måden hvorpå vi tænker og tilegner os viden, inden for forskellige områder såsom matematik og fysik.
Et vigtigt og nødvendigt element i læring er det der kaldes for transfer af viden. Transfer af viden er evnen til at anvende tilegnet viden i nye sammenhænge der kræver forståelse for underliggende sammenhænge, strukturer og logikker.
Et læringseksperiment er blevet udført … ↪