Ikke-kategoriseret

Lingoslam 2020 – og vinderne er…

Af
LSforside2020

I fredags mødtes sproginteresserede fra alle sprogfag og hele verden – enten online via Zoom eller fysisk (med håndsprit og afstand, selvfølgelig) i Nobelsalen på Aarhus Universitet (AU) – til Lingoslam 2020!

For fjerde gang skulle en gruppe veloplagte slammere, fem lingvister i dette års udgave, dyste på fængende fremstilling af sproglige emner efter eget valg. Og for fjerde gang mundede arrangementet ud i en sand præmieregn, hvilket var til stor fornøjelse for vinderne såvel som publikum. Tilmed blev Lingoslam i år afholdt i forbindelse med fejringen af AU Lingvistiks aktivitetsudvalg ViGørs 10-års jubilæum, så stemningen var i top.

De fem slammere – Sofia, Liv, Tine, Winifred og Ditte – dystede i kategorierne humor, poesi og akademi. Også på spil … ↪

Hvordan taler man med rumvæsener om skæbnen?

Af

Den amerikanske film Arrival fra 2016 har en lingvist som hovedperson og handler om at kommunikere med væsener, der ankommer fra rummet. Filmen, der nu vises igen i Øst for Paradis i Aarhus, spørger, om det at lære et nyt sprog forandrer vores måde at tænke på. Her er et par noter fra min egen mislykkede undersøgelse af et tilsvarende rumskib, der landede i Skanderborg.

I Arrival lander tolv uidentificerede flyvende objekter tolv forskellige steder på jorden, blandt andet i Rusland, Kina og såmænd også i Danmark, selvom vores lille nation aldrig får lov at spille nogen rolle i filmen. I filmen følger vi en amerikansk sprogforskers arbejde med at lære rumvæsenernes sprog.

Et af rumskibene er landet i USA, … ↪

Kan lyde have betydning? Det ejendommelige tilfælde af vestflamsk tj og dj

Af
Unknown 10 1

Som lingvister undersøger vi alle mulige byggesten af ​​sprog såsom sætninger, prædikater, præfikser og suffikser – og endda individuelle lyde som p og z. De fleste af disse byggesten har en eller anden betydning. F.eks. betyder en sætning som Katten kom ud af hatten noget, og et prædikat som er skør i sætningen Jan er skør betyder noget. Selv præfikser og suffikser betyder noget – f.eks. betyder pro– i pro-amerikansk ”sympatiserende med”, således at pro-amerikansk betyder ”sympatiserende med amerikanerne”. Men, kan du spørge, har lyde som p og z også en betydning? Vi ved, at lyde kan have en betydningsadskillende funktion, men det er ikke så indlysende, om de også har en betydning i sig selv. F.eks. skelnes … ↪

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

Af

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule … ↪

Anmeldelse: Verdensborgeren og den interkulturelle læring

Af
9788759334829

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Magnus Hamanns anmeldelse af “Verdensborgeren og den interkulturelle læring”.

Den korte version af den her anmeldelse er, at den her bog er umådelig gennemtænkt, velskrevet og relevant. Som læser er man i gode hænder, når forfatterne guider læseren igennem 11 kapitler om interkulturel læring. Hvorfor jeg synes det, vil jeg prøve at pakke ud i den her anmeldelse.

Gennemtænkt. Hvad er det for en bog? Forfatterne til Verdensborgeren og den interkulturelle læring skriver selv, at den er inspiration og nytænkning til sprogfagene og andre fag – det står på forsiden. Desuden skriver forfatterne i indledningen, at bogen er tiltænkt lærere og gymnasielærere, der vil inspireres til, hvordan specielt sprogfagene … ↪

Humor i sproget og i samfundet

Af
5295

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Nicholas Mikkelsens anmeldelse af “Humorsocialisering – Hvorfor er danskerne (ikke) så sjove (som de selv tror)?”

I takt med globaliseringen vil stadigt flere og flere i deres arbejde eller hverdag i øvrigt være en del af en form for interkulturel kommunikation. Her udgør særligt humor et kommunikativt minefelt, hvilket er omdrejningspunktet for Lita Lundquists bog “Humorsocialisering” med undertitlen “Hvorfor er danskerne ikke så sjove som de selv tror?”

Der bliver dog ikke bare gravet i, hvordan humor kan gå galt, men også givet bud på, hvordan det kan være en vigtig del af professionelt samarbejde. Det gør det til interessant læsning, der både er oplysende og tankevækkende.

Logisk opbygning

Bogen er … ↪

Hvorfor gør du det, du gør?

Af
refleksionshåndbog

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Benjamin Riises anmeldelse af “Hvorfor gør jeg det, jeg gør – refleksionshåndbog for sproglærere”.

Jeg har med fornøjelse læst denne nye udgivelse, en refleksionshåndbog for sproglærere. Som udøvende sproglærer er det på høje tid med en hjælpende hånd til at kigge bag kulisserne i mit eget virke. Bogen stiller skarpt på sproglærerens indre liv og de beslutninger, der udgør en undervisningspraksis – med andre ord ens lærerkognition (teacher cognition). Jeg har reflekteret som andetsprogsunderviser i dansk, men bogen henvender sig til sproglærere i bred forstand (grundskole, ungdomsuddannelse, sprogskole m.fl.)

Håndbogens fineste feature er de mange refleksionsøvelser, der fungerer som en rød tråd igennem alle kapitlerne. F.eks. i forhold til elevmotivation og … ↪