Har du hørt om portuñol? – et dyk ned i Sydamerikas sproglige mangfoldighed

paises

Du har sikkert stiftet bekendtskab med kontaktsproget spanglish, hvor spansk og engelsk blandes sammen af spansktalende migranter i Nordamerika. Måske er du også stødt på konglish, hvor engelske ord og udtryk sniger sig ind i koreanske sætninger. Men har du mon hørt om portuñol?

Hvad er portuñol?

Portuñol (på spansk) eller portunhol (på portugisisk) er et spændende kontaktfænomen, der sprogligt minder meget om andre kontaksprog. Dette sprog tales hovedsageligt i grænseregionerne i Sydamerika, hvor det portugisisktalende Brasilien møder spansktalende naboer som Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru og Colombia. Det er fyldt med spontanitet, låneord, fonetiske og grammatiske adaptationer samt sprogligt hybride ord, der kombinerer portugisisk og spansk på måder, vi ikke finder andre steder.

Et sprogligt kontinuum(?)

To- og flersprogede ordblinde – en forskelligartet og hidtil overset gruppe

Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?

Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette …

To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Unknown 7

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker

Ny krone og uhyrlige hjemmeskolebørn 

I anledningen af, at dagen i dag er FNs officielle sprogfejringsdag for kinesisk, bringer Lingoblog et indlæg om det/de kinesiske sprog, kinesisks voksende betydning i verden og de sproglige nyopfindelser, der opstår i Kina relation til det-der-alle-taler-om.

640px 2019 nCoV CDC 23311

Set i et elektronisk mikroskop prydes overfladen af pigge, hvilket giver udseendet af en krone, der omgiver virusset. I oprindelseslandet er det officielle navn 新型冠状病毒 (xīnxíng guānzhuàng bìngdú). Lange navne forkorter man typisk, så de seks tegn bliver typisk reduceret til 新冠病毒 (xīnguān bìngdú), eller endnu kortere: 新冠 (xīnguān) – direkte oversat: ny krone.

新型 (xīnxíng) – ‘ny type’

冠状 (guānzhuàng) — ‘kroneformet’

病毒 (bìngdú) – ‘virus’

Fra vores hjemmeisolation mindes vi dagligt om, at Kina

Har Danmark fået en ny dialekt?

kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det …

Din hjerne kan lære sprog hele livet…

a2dc2dd7 2dde 4479 80af

– men den kan ikke lære sprog på aftenskole

Engang da jeg var en uvorn knægt på omkring 13-14 år, lærte jeg min mor at sige denne sætning: I am an old and ugly witch! Hun havde aldrig taget en uddannelse, men syntes i en alder af godt 50 år – da det værste arbejde med at føde og passe børn var fra hånden – at hun ville lære engelsk på aftenskolen. Jeg ville så åbenbart hjælpe lidt til og lærte hende sætningen ovenfor. Jeg bildte hende selvfølgelig ind at den betød noget helt andet, og det havde jeg held af selv om hun havde gået til engelsk et par år. Lige så god min søde mor var til at …

Sån der – et talesprogsfænomen

300px Icon talk.svg

Udtrykket ”sådan der” (fremover nedskrevet: sån der) har fanget min opmærksomhed henover de seneste par år. Jeg har hørt udtrykket brugt blandt mine medstuderende, i toget, i supermarkedet og i offentligheden generelt. Det har primært været unge mennesker, jeg hørt bruge udtrykket, og udtrykket synes at blive brugt på mange forskellige måder. Da sån der ikke tidligere er blevet beskrevet akademisk, ville jeg derfor med udgangspunkt i mit bachelorprojekt fra januar 2019 forsøge at afdække, hvad udtrykket betyder, og hvordan det bruges.

Inspiration i lignende udtryk

Sån der læner sig nærmest selvsagt op ad udtrykket sådan (sån), som – i modsætning til sån der– tidligere er blevet beskrevet (Jensen 2013; se også Rathje 2008 og Larsen 2014). …