80 år med danske kønsinklusive pronomener

Af
0forside

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man … ↪

Korrekturlæsning med ChatGPT – menneske vs. maskine

Af
manvsmachine

Der er næppe nogen med interesse for sprog, der ikke har hørt om ChatGPT. Selv driver jeg opgavekorrektur.dk og textservice.dk, der tilbyder akademisk korrekturlæsning, transskribering og oversættelse. Jeg er imponeret, men også skræmt over bottens evne til at rette tekster. Jeg husker tydeligt den dag i december 2022, da jeg første gang tjekkede botten. Det ødelagde mere eller mindre min juleferie. Alt det, jeg troede lå 20-30 år fremme i tiden, var med ét en realitet.

Spørger man ChatGPT selv, hvorfor den er så god til korrekturlæsning, svarer den:

chatgpt1

Man må give botten, at den er ærlig om sine egne begrænsninger. Eller måske der blot tale om påtaget (altså trænet) ydmyghed? For ChatGPT er god – den distancerer de … ↪

Hispanofoni og panhispanisme. Enhed i mangfoldighed i globaliseringens tid

Af
unspanishday 1

Traditionen peger på, at vi den 23. april fejrer det spanske sprogs (og bogens) dag, og at vi til en så vigtig dato vælger årsdagen for Cervantes død. Det ser ikke ud til at være tilfældigt, at en forfatter, netop spansk og castiliansk, ufrivilligt etablerer sig som vort sprogs forkæmper og symbolske repræsentant. Det ser heller ikke ud til, at valget af det anvendte udtryk for at betegne det spansk eller castiliansk mangler enstemmighed og er en konstant grund til diatriber og intellektuelle diskussioner.

Det sprog, som omkring fem hundrede millioner brugere taler (seks hundrede, hvis de med begrænset kompetence tilføjes) er meget omfattende og derfor af enorm sproglig variation. Denne variation, leksikalsk, fonetisk og i mindre grad grammatisk, har … ↪

To- og flersprogede ordblinde – en forskelligartet og hidtil overset gruppe

Af

Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?

Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette … ↪

Chomsky mod ChatGPT-4: Kan AI lære Nahuatl?

Af
chomsky robot2

I de forgangne ugers tid er folk i medierne (både de social-digitale og de traditionelle) begyndt at diskutere Chomskys sprogteori. Det hører til sjældenhederne at sprogteori bliver nyhedsværdigt, så jeg har fulgt med. Konteksten er OpenAIs nye AI model, en chatbot baseret på en såkaldt Large Language Model (LLM) som virkelig er meget dygtig til at forstå sprogligt input og producere meningsfuldt og relevant sprogligt output. Den hedder ChatGPT-4 og den er så dygtig at den kan skrive små historier om emner der aldrig før er nogen der har skrevet om, og den kan lave limericks der rimer rigtigt og har den rigtige rytme, den kan programmere små programmer ud fra verbalt input og svare fornuftigt på spørgsmål om alt … ↪

Nydansk er mere klimavenligt

Af
Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, … ↪

Ordtyv

Af
300px Icon talk.svg

“Hvad?”

Store runde perler af safirer klædt i et tæppe af lange mørke vipper studerede mig fascineret. Et skævt smil blandet med ren forvirring. På min venstre side, under mørkt hår der dansede som bølger, befandt sig et ansigt malet i ét stort spørgsmålstegn. Kantstenen under os var kold, og vi lod mørket omslutte os, mens vi benyttede larmen fra festen som baggrundsstøj til en samtale, der som så mange andre samtaler, der finder sted kl 02:30 en lørdag morgen, var helt og aldeles meningsløs. Jeg skød ham et undrende blik. Min tur til at være den uforstående. “Jeg sagde bare, at det lyder plausibelt?” Han fortrak ikke en mine ved min gentagelse. Øjnene af ædelsten var fortsat … ↪