Undervisning

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Af
Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, … ↪

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Ord-gymnastik på skoleskemaet: Hiv og træk og bøj og sprogstræk

Af
tegn paa sprog

Hvad vil det sige at lære at læse og skrive? Hvad sker der, når sprogene bliver mange, og hvad stiller vi op, når vi aldrig helt kan forudse, hvad børnene kender og ikke kender på dansk?

Når vi mennesker bevæger os rundt i verden, påvirker det vores sproglige repertoirer. Vi møder sprog, vi bruger dem, vi blander dem. Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden; et vilkår som i stigende grad sætter sit præg på uddannelsesinstitutioner og skoler. I højere grad end nogensinde før kendetegnes de danske skoler i dag ved en sproglig mangfoldighed og diversitet blandt eleverne, som giver dem forskellige forudsætninger i danskundervisningen.

close up pretty girl holding clay globe hand 23 2148163972Fænomenet er langt fra nyt – tværtimod – men ikke mindre aktuelt af … ↪

Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog

Af
hannahfw pyramider giza ٢٠٢٠٠٢٢١ ١٧٣٤٥٣ scaled

Som lingvister får vi at vide, at vi er eksperter på sprog. Vi kan sige meget om en hel masse ting, der har med sprog at gøre, men når det kommer til insider-viden om specifikke sprog, er vi ikke nødvendigvis de mest kvalificerede. I løbet af min bachelor i lingvistik fik jeg lyst til at se, om det overhovedet er en fordel at vide en masse generelle ting om hvordan sprog organiserer sig, når man står på dybt vand og desperat famler efter et fremmedsprog. Derfor tog jeg tilvalget i arabisk- og islamstudier, både fordi jeg altid har haft lyst til at rejse i og lære mere om Mellemøsten, men også fordi det var en oplagt mulighed for at kaste … ↪

Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler?

Af
paedagogisk indblik 4

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Pædagogisk indblik – Digitale læremidler til danskfaget’.

I den danske skole- og undervisningsverden – fra folkeskole og ungdomsuddannelse over voksenuddannelser til kortere og videregående uddannelser – har digitale læringsplatforme, brug af IT, internet og digitale læremidler for længst haft deres indtog. Mens universiteterne måske fortsat overvejende holder sig til anvendelse af digitale læringsplatforme eller med et engelsk udtryk, ’learning management systems’ som f.eks. blackboard, har man i de senere år set en omfattende udvikling af egentlige digitale læremidler til undervisning i fagene i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium.

Men er der nogle særlige kendetegn ved digitale læremidler, hvordan bruges de og tilføjer de … ↪

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog!

Af
DSC 0318

I november 2017 fik Danmark sin første nationale fremmedsprogsstrategi, Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet, udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab. Baggrunden for strategien er den udvikling, som har fundet sted i løbet af i hvert fald de seneste ti år: Stadig færre grundskoler udbyder fransk (især i Jylland), færre og færre gymnasieelever vælger flere sprog på højt niveau, på professionshøjskolernes læreruddannelser vælger stadig færre tysk – og mange professionshøjskoler tilbyder overhovedet ikke de lærerstuderende fransk som et muligt undervisningsfag; alle andre fremmedsprog end engelsk, fx tysk, fransk og spansk, er under pres, ligesom en del sproguddannelser og kombinationsuddannelser på universiteterne er lukket. Der er med andre ord en risiko for, at uddannelseskæden for fremmedsprog … ↪

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

Af
castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse

… ↪