Memens metaforik

Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.

Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske …

Snart bliver det obligatorisk at prædike på dansk

Skaermbillede 2021 01 11 kl. 17.10.16

Danmarks regering ønsker at gøre dansk til et obligatorisk sprog for alle prædikener i 2021. Hvis religiøse forkyndere taler til troende på et andet sprog end dansk, skal de forberede en skriftlig oversættelse til dansk og gøre den offentligt tilgængelig. Hvad den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, retfærdiggør som en målrettet foranstaltning mod islamistiske hadprædikanter, kunne pastor Christa Hansen fra det tyske mindretal i Haderslev “bare ikke tro” i starten. Efter 23 år med tysk som sit sprog som prædikant, accepteret fra alle sider, mener hun nu: “For at sige det tydeligt minder det mig lidt om DDR, hvor mennesker med røde penne og en lille notesbog også sad i gudstjenester.”

Biskop Marianne Christiansen fra Folkekirken, stadig Danmarks statskirke, føler ”censurens …

Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal …

De danske dialekters ve og vel

Danske dial. i farver

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Dansk er ret så forskelligartet når det kommer til stykket. Man kan med en vis ret vel påstå, at enhver bruger af det danske sprog har en unik stemme, sådan bogstaveligt talt. Men så kan dansk også lyde forskelligt afhængigt af, hvor i landet man kommer fra. Fx hører man i dag stadig fiskerne i Thy tale om æ haw frem for havet, og vendelboer sige hwad med tydelig frikativ frem for vad uden stumt h som på rigsdansk. Sønderjyder …

”Amagerhollandsk” undersøges: et uudforsket mindretalsprog

Exner Besøget hos Bestefader 1853

I 2021 kan Danmark markere 500-året for en gruppe nederlandske bønders ankomst til Amager. De fik dengang særlige rettigheder, så de gennem flere hundrede år levede i deres eget lukkede, hollandske samfund omkring Store Magleby.

Ét af bøndernes privilegier var retten til at tale deres eget sprog. Det blev ikke bare brugt i det daglige, men også i kirken og skolen. Sproget udviklede sig med tiden til en særlig amagerhollandsk dialekt, der havde både nederlandske og danske gloser, men mest af alt mindede om det plattyske, der blev talt i Nordtyskland.

Dette ”amagerhollandske” sprog bliver nu undersøgt af Joost Robbe fra Aarhus Universitet, der har fået en treårig bevilling fra Danmark Frie Forskningsfond til projektet.

Joost Robbe har gennemgået kilder …

ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019

b4

Vi lever i en tid, som er præget af globaliseringen. Kendskabet til fremmedsprog er ikke blot blevet en nødvendig betingelse i et beskæftigelsesmæssigt henseende, men mere generelt udgør den en vigtig forudsætning for at kunne begå sig på kompetent vis i det moderne samfund. Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet (ECML) har indlæring og undervisning af fremmedsprog som omdrejningspunkt for dets aktiviteter, og helt konkret er det centrets vision at bidrage til:

”Et Europa der forpligter sig til den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som anerkender og støtter den nøglerolle som kvalitet i sproguddannelsen spiller for at favorisere den interkulturelle dialog, det demokratiske statsborgerskab og det sociale sammenhold” (Oversat fra citatet på www.ecml.at)

Det Europæiske Center