Dansk

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud?

Af
RetskrivningsOrdbog 2

Dansk retskrivning er ikke særligt gennemskuelig. Det er der flere grunde til. Vores retskrivning har blandt andet ikke rigtig ændret sig i takt med sprogets lydændringer. Derudover er vores lydsystem (fonologi) mere kompliceret end vores skriftsprog tillader; der er flere betydningsadskillende vokal-lyde end der er vokal-bogstaver, hvilket gør en en-til-en korrespondance vanskelig. Desuden har der været et stærkt ønske – ikke mindst fra den almene befolknings side – om at bevare den oprindelige stavning af låneord, selv når denne stavning har været i ringe overensstemmelse med dansk retskrivning ellers. Et velkendt eksempel på dette er ordet mayonnaise, som Dansk Sprognævn i midt-80erne foreslog at ændre til majonæse, hvilket resulterede i en mediestorm der sidenhen er blevet døbt majonæsekrigen… ↪

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Af
Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at … ↪

Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed

Af
Intet navn

1. Introduktion

Han tog hans hat, kyssede hans kone og gik hans vej.

For nogle læsere helt normalt, for andre ganske utilstedeligt, og for visse en klar retningspil om at her starter (endnu en) artikel om brugen af hans og sin. Hvis man googler ”hans og sin”, bliver det hurtigt klart at der ikke bare er tale om en grammatisk finurlighed. Det lader til næsten at være et moralsk anliggende og derudover tilsyneladende et marketing-trick for firmaer der udbyder korrekturlæsning. Brug af sin og hans der afviger fra standardnormen, ansporer til hovedrysten, morsomme artikler og slagsmål i kommentarfelterne.

I dette indlæg vil jeg give et overblik over hvordan standardnormen er for sin og hans på dansk, så vi … ↪

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Af
Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

… ↪

Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler?

Af
paedagogisk indblik 4

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Pædagogisk indblik – Digitale læremidler til danskfaget’.

I den danske skole- og undervisningsverden – fra folkeskole og ungdomsuddannelse over voksenuddannelser til kortere og videregående uddannelser – har digitale læringsplatforme, brug af IT, internet og digitale læremidler for længst haft deres indtog. Mens universiteterne måske fortsat overvejende holder sig til anvendelse af digitale læringsplatforme eller med et engelsk udtryk, ’learning management systems’ som f.eks. blackboard, har man i de senere år set en omfattende udvikling af egentlige digitale læremidler til undervisning i fagene i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium.

Men er der nogle særlige kendetegn ved digitale læremidler, hvordan bruges de og tilføjer de … ↪

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark

Af
Zaman 1

opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat. 

I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges på mindretals- og regionalsprog.

Deltagerne i årets konkurrence er nu blevet offentliggjort, og i år er i alt tyve sprog repræsenteret ved konkurrencen.

KunstnerSangSprog
63-72Mein kleines LiedSynnejysk/Tysk (Danmark)
BališSpal bomo če smo hinSlovensk (Østrig)
Brother SeaOll ‘Vel OnenCornisk (UK)
Bumbe OrchestraCala SinziasSardinsk (Italien)
Carolina RubirosaSozinhaGalicisk (Spanje)
Clash VooarLhiggeyder FolleyManx Gaelic (Øen Man)
Die TüdelbandButen an’t
… ↪