PRESSEMEDDELELSE: Liet International 2022 bliver med sikkerhed holdt i Nordslesvig/Danmark

Skaermbillede 2022 03 30 kl. 09.19.22

Fra 1. februar 2022 er der ikke længere COVID-19 restriktioner i Danmark. Derfor har værten af
Liet International 2022, paraplyorganisationen for det tyske mindretal, Bund Deutscher
Nordschleswiger (BDN) i samarbejde med ​​Liet International-fonden besluttet at
afholde Liet International 2022 den 13. maj 2022 i Tondern/Tønder, i den sydlige del af
Danmark. Lokal vært Uffe Iwersen siger ”Vi som tysk mindretal i Danmark er meget stolte af at være værter for LIET International 2022 i Tønder/Tondern. Den tysk-danske grænseregion er en af ​​de mest
forskelligartede regioner i Europa med hensyn til sprog og kultur. Det er det perfekte sted at fejre
europæisk mangfoldighed.”

28 sange blev indsendt til Liet International 2022. En jury bestående af Nick Veenstra (Nederlandene), formand for juryen …

Sprogdidaktisk Fokus

background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart …

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har …

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham …