Partinavnet ”Moderaterne” – grammatikfejl, frisk sproglig kreativitet – eller blot endnu et upåfaldende partinavn?

larsloekke valgplakat e1670253960962

Den 15. september 2019 afviste Lars Løkke Rasmussen på landsdækkende TV i et interview med Kåre Quist, at han nogensinde ville stifte et nyt parti (https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-ikke-stifte-nyt-parti-men-jeg-har-faaet-mere-end-800-opfordringer): der var ikke basis for et nyt parti i Danmark. Den 5. juni 2022 stiftede Lars Løkke alligevel et nyt parti. Og da jeg hørte navnet på dette nye parti for første gang, studsede jeg øjeblikkeligt – partiet hed ”Moderaterne”! Det kan de da ikke slippe afsted med – det svarede jo til at kalde ”De Grønne” ”Grønnerne”! ”Moderat” var da – da jeg sidst kiggede – et tillægsord, der kun kan bruges i den ønskede form med foranstillet artikel – ”De Moderate”. Jeg skyndte mig ind i både Den Danske Ordbog

Lingoblogs essay-konkurrence for gymnasieelever 2022: Og vinderne er…

Plakat lille

Som faste læsere uden tvivl véd, har Lingoblog i efteråret 2022 afholdt en sproglig essay-konkurrence for gymnasieelever. Man kan læse mere om konkurrencen her og her. For at opsummere: Konkurrencen havde tre kategorier; man kunne skrive et essay PÅ dansk OM sprog, et essay OM et andet sprog end dansk, og et essay PÅ et fremmedsprog. I hver kategori udloddede vi en præmie på 1.500 kr. Derudover ville vinderne få deres bidrag publiceret på Lingoblog.

NCFF logo FINAL RGB moerk 2

Konkurrencen er støttet af NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog, et nationalt center oprettet af regeringen i 2018. NCFF arbejder for at styrke fremmedsprogsområdet på alle niveauer af uddannelsessystemet og for at få flere elever og studerende til at vælge og blive dygtige …

Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner

thumbnail grammatiske termer billede e1668428176941

Grammatiske termer er skrevet af stjerner fra den danske sprogforskning! Ida Elizabeth Mørch er seniorkonsulent og souschef ved Dansk Sprognævn, mens Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen er seniorforskere ved Dansk Sprognævn. Eva Skafte Jensen er derudover hyppig gæst i P1’s radioprogram Klog på Sprog, og jeg må blankt erkende at være kæmpefan: hvis jeg kunne købe en plakat af søde Eva og hænge den på væggen i bedste teenagerstil, havde jeg for længst gjort det.

Titlen som megastjerne må tilkendes Lars Heltoft, professor ved KU, der, sammen med Erik Hansen, har skrevet den mest omfattende beskrivelse af dansk grammatik i nyere tid: Grammatik over det danske sprog.

Hvis man er så heldig (eller uheldig) at …

Indtryk af Sprogense

Unknown 1

D. 16.-17. september afholdtes Sprogense 2022 – en folkelig sprogfestival, som Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme samarbejder om. Vi to tidligere lingvistikstuderende fra AU begav os til Nordfyn for at opleve festivalen. Det var anden gang, at festivalen løb af stablen, og datoen for næste år er allerede fastlagt til d. 15.-16. september 2023. Læs med her, og udled selv eventuelle argumenter for, at du skal med næste år :)

Som navnet antyder, fandt sprogfestivalen sted i Bogense på Nordfyn, hvor Dansk Sprognævn holder til. Det betød lidt ekstra transportudgifter for nogle af os, men til gengæld er hele festivalens perlerække af foredrag, debatter og øvrige aktiviteter gratis. Festivalens arrangementer fandt sted ved Dansk Sprognævn og rundt omkring …

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist …

Ludvig Holberg, Olga Ravn og alle de andre. Dansk Sproghistorie bind 6

dansk sproghistorie

Med sjette og sidste bind af værket Dansk Sproghistorie, som udkom den 15. juni 2022 under titlen Forfatternes dansk, er hele Danmarks sproghistorie nu samlet i 6 bind.

Ludvig Holberg var med sit sprog med til at indføre nye stilidealer om klarhed og præcision i 1700-tallet. Små 300 år senere udnytter Olga Ravn det særlige sprog i medier som Instagram og personlige blogindlæg til at eksperimentere med sin forfatteridentitet. Sproget er det mest personlige vi har. Det former vores tanker, det gør os i stand til at kommunikere med vores omverden, det gør os til dem vi er. Men hvad er dansk sprog, og hvor kommer det fra? Disse væsentlige spørgsmål tages op i Dansk Sproghistorie, hvis …

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog