Sprogfestivalen fortsætter (naturligvis)!

SPROGENSE 2. og 3. maj 2025

Sprogfestivalen SPROGENSE i Bogense er folkelig og faglig fejring af sproget.

Gennem de sidste 3 år har mange tusinde gæster besøgt Bogense, og i 2023 cementerede sprogfestivalen sig som stedet, hvor de besøgende og sprogelskere oplever fejring af sprogets mangfoldighed, og hvor fx sprogforskere, forfattere og professionelle kommunikatører deler viden, debatterer og mødes til sproglig fordybelse.

Thomas Hestbæk, direktør Dansk Sprognævn, siger således:

“Vi er dybt taknemmelige over den støtte og entusiasme, vi har oplevet fra samarbejdspartnere, branchen og festivalens mange gæster. Ingen tvivl om at der er bred og stor interesse for sproget i dets mangfoldighed, og vi ser frem til at byde på endnu flere gode øjeblikke og oplevelser på de kommende års sprogfestivaler.”

Parterne bag sprogfestivalen, Dansk …

Øer og kreolske sprog

Caribbean the Caribbean Sea more than 7000 islands islets reefs and cays the West Indies 5886696283

I 2018 samledes et dusin sprogforskere få kilometer fra Aarhus Ø, /ˈɔ̰ːwsˈø̰/ på den lokale dialekt, for at diskutere sprog, der tales på øer. Aarhus Ø er et stednavn med et ordspil, der både betyder en ø ved Aarhus og Aarhus Øst. Denne nye del af byen er en kunstig ø i saltvandsbugten overfor byens centrum.

En opdagelse fra mødet vedrører isolater. Isolater er sprog, der ikke har nogen kendte slægtninge. Selvom etymologien af udtrykket ‘isolat’ indeholder den latinske rod for ‘ø’, isola, tales næsten ingen af verdens 140 isolater på en ø. Øsprog er mere tilbøjelige til sprogudskiftning end til kontinuitet. En anden observation er, at en høj andel af verdens 100 nye sprog, kreolske sprog, tales på …

Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!

Praat.svg

Inden længe er eksamenssæsonen over os igen. Som den ambitiøse studerende du er, drømmer du om at spice din opgave op med en akustisk-fonetisk undersøgelse. Du har måske hørt om Praat, men hvordan kommer man i gang? Og hvor skal man overhovedet starte? Frygt ej! Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer i gang med Praat. Det er et vidunderligt redskab, og så snart man er i gang, er det faktisk ikke så svært. Hvis du følger denne guide, har du lavet din første analyse i Praat om bare 30 minutter.

1: Download Praat

Du skal downloade Praat. Det kan hentes ned i en version til Windows, Mac, Linux eller Chromebook. Det er ganske gratis, og kan gøres …

Den Internationale Modersmålsdag

Skaermbillede 2024 02 20 091536

Vigtigheden af at kunne skrive sit modersmål

I dag er det Den internationale modersmålsdag – dagen, hvor vi fejrer den sproglige mangfoldighed og skaber opmærksomhed for at bevare de mest truede sprogvarianter. Sprog kan kun overleve, hvis de bliver brugt. Det skal selvfølgelig først og fremmest ske i den virkelige verden mellem levende mennesker, men det har også sin vigtighed, at man kan nedfælde sine ord på skrift for eftertiden og til digital kommunikation.

For nylig blev der fundet en ca. 2.000 år gammel kniv med en runeindskrift i Tietgenbyen ved Odense. Indskriften hirila menes at betyde “lille sværd” på urnordisk, og det kan måske være knivens eller ejerens navn. Jeg kender ikke den nøjagtige tolkning, men det lyder sandsynligt, …

Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

420543079 608603908076785 6135464201807943880 n e1707468524423

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023

Kærlighed og sprog i en landsby ved IJssel-floden i Nederlandene

images 1 1

Dette indlæg handler om en bog om kærlighed i en landsby ved IJssel, en flod i Nederlandene. Bogen er ikke ny, den udkom i 2009, men den en sikkert ny for læserne i Danmark. Forfatteren, Marije Verbeeck, gav mig den, da vi mødtes for to år siden, og jeg fik endelig læst den i sidste måned – og med stor fornøjelse. Jeg mødte hende sammen med en gammel ven, Otto Koedijk, som dengang studerede almen lingvistik sammen med mig, hvor han skrev på en afhandling om Nederlandenes sprogpolitik. Han var en bemærkelsesværdig person på det tidspunkt, og han spadserede gennem forelæsningssalen i Amsterdam i sine træsko, da han som bondesøn fra Vestfriesland var vant til træsko. Efter studierne slog han …

Sydslesvigdansk: Det modsatte af sprogforvirring!

Sprogforvirring 2
Det er tre år siden, at jeg præsenterede mit ph.d.-projekt her på Lingoblog. Nu er mit projekt afsluttet succesfuldt, og jeg kan give et indblik i, hvad sydslesvigdansk (dvs, det danske sprog brugt af medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig/Tyskland) egentlig er for noget. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. 

Mit ph.d.-projekt undersøger sydslesvigdanske strukturer på basis af mine indsamlede data i 2018. I min spørgeskemaundersøgelse, med to forskellige spørgeskemaer og i alt 56 spørgsmål, bad